Lampens historie

Lampens historie

Man kan have en tendens til at tro, at lampen er en forholdsvis ny ting, men faktisk går lampens historie 15-20.000 år tilbage. Den gang brugte man udhulede sten fyldt med fedt.

For 3000 år siden begyndte man at bruge væger i tran og olielamper. Dette gav et mere stabilt lys. 600 f.kr udviklede grækerne de første “designer” lamper. Fine væglamper i keramik skabte mode og blev udbredt i hele middelhavsområdet. Lampe kommer af det græske ord “lampas” der betyder fakkel.

 

En ny opfindelse

Sådan fortsatte det helt frem til slutningen af 1700 tallet hvor gas gav nye muligheder. Opfinderen David Melville udtog det første gaslyspatent i 1810. I 1820 indførte Paris gaslys.

Gaslys blev kort efter erstattet af elektrisk lys. Den første brugbare elektriske lyskilde blev opfundet i 1809, og derefter gik det slag i slag til Thomas Edison i 1880 tog patent på den første effektive elpære.

I dag kan ingen af os forestille os at leve uden lys. I dag tager vi lampen for givet, og vi kan få lamper i snart sagt enhver form og til enhver pris.

Jeg besluttede mig for at tage et kig på nogle af de mange lampetyper der findes – og der er mange at vælge imellem. Designerlamper til små priser. Overvældende lamper med nordisk touch. Lamper udformet som skulpturer. Funktionelle og industrielle lamper. Bordlamper. Gulvlamper. Væglamper. Loftslamper. Der er simpelthen alt hvad lampehjertet begærer.

 

Lamper til ethvert behov

For mig har lamper i en stor del af mit liv udelukkende været en funktionel ting, men der er lamper til ethvert behov: De funktionelle lamper såsom bordlamper designet til papirarbejde ved skrivebordet. Den hyggelige lampe til terrassen. Den romantiske lampe til soveværelset. Det handler ikke længere udelukkende om belysning, men om personlighed, stil og endda miljø.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *